Bundesligaen

Kender Henriksen fra Zürich: Spiller altid med høj energi

Xabi Alonso og Bayer Leverkusen møder fredag Bo Henriksens Mainz 05, når de to hold tørner sammen i Bundesligaen. Og Alonso kender udmærket til den 49-årige fynbo.

Xabi Alonso i spidsen for Bayer Leverkusen
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen fik en optimal start i Mainz 05.

Danskeren stod for første gang i spidsen for sit tyske mandskab, da Augsburg blev besejret med 1-0 i lørdags.

Henriksen har gjort et stærkt indtog i Mainz, hvor han sammenlignes med Jürgen Klopp, men fredag aften venter der en svær kamp på udebane mod rækkens tophold, Leverkusen.

Henriksen kom til Mainz fra FC Zürich i Schweiz, og Leverkusens spanske manager, Xabi Alonso, kender udmærket til Henriksens fodboldstil.

– De (Mainz, red.) har fået en ny træner, og han bringer en ny impuls. Hans hold spiller altid med høj energi. Det kunne man tidligere i Zürich og senest også mod Augsburg, udtaler Xabi Alonso på torsdagens pressemøde ifølge klubbens hjemmeside.

Bo Henriksen og Mainz’ sejr over Augsburg var den første siden starten af november sidste år. Kampen fredag spilles klokken 20:30 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.

Liverpool og Bayern i kulissen: Alonso forholder sig tavs

På pressemødet blev Xabi Alonso også spurgt ind til de verserende rygter om Bayern München og Liverpool. Læs spanierens svar – eller mangel på samme – her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P