Serie A

Villa-lejesvend: Synes denne klub har mere prestige

Leander Dendocnker gør sig nok ikke populær i den klub, der ejer ham – men alligevel er den belgiske midtbanespiller overbevist om, at Napoli har mere prestige end Aston Villa.

Leander Dendoncker mener, at Napoli har mere prestige end Aston Villa.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

I januar-vinduet hapsede Napoli Leander Dendoncker på en lejeaftale fra Aston Villa.

Begrundelsen for skiftet var, at den belgiske midtbanespiller simpelthen ikke fik nok spilletid.

Faktisk nåede Aston Villa-lejesvenden kun at starte inde i én enkelt Premier League-kamp for Unai Emerys mandskab.

Det skal der laves om på i Napoli.

Her er det dog endnu ikke blevet til en plads i startelleveren, og sammenlagt har belgieren kun spillet 11 minutter for de italienske mestre.

– Jeg skiftede til Napoli, da jeg mener, at klubben har en smule mere prestige end Aston Villa. Klubben blev mestre sidste år, og spiller godt i Europa.

– Men det vigtigste er, at jeg kommer til at spille igen. Det var ikke tilfældet i Aston Villa. Her er det heller ikke sket endnu, men jeg håber, at det snart kommer.

– Det er den friske start, som jeg havde brug. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme på holdet, lyder det fra Leander Dendoncker ifølge det belgiske medie Pickx Sports.

Måske der snart er hjælp at hente i Napoli, som netop lige har ansat en ny cheftræner, hvilket du kan læse mere om her:

Officielt: Napoli fyrer cheftræner – afløser på plads

Leander Dendoncker får en ny chance i aften, når Napoli og FC Barcelona tørner sammen i Syditalien.

Kampen fløjtes i gang klokken 21:00 og den kan ses på TV3+ og Viaplay.

Husk, at du altid kan få det store overblik over dagens kampe, som bliver vist i dansk fjernsyn på campo.dk’s TV Guide.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P