Historisk CL-aften: Yngst og ældst i aktion
Onsdag aften blev henholdsvis Lamine Yamal og Pepe historiske, da førstnævnte blev den yngste spiller til at spille i Champions League-knockoutfasen, imens Pepe blev den ældste markspiller.
Onsdag aftens Champions League-kampe bød på nye streger i historiebøgerne.
For FC Barcelona startede Lamine Yamal nemlig inde i ottendedelsfinalen imod Napoli, imens Pepe startede inde for Porto imod Arsenal.
Således er de to henholdsvis yngst og ældst i Champions League-knockoutfasen nogensinde.
Lamine Yamal er bare 16 år og 223 dage gammel, og han er allerede noteret for 35 førsteholdskampe for den catalanske storklub.
I den anden ende af statistikken er Pepe med en alder på 40 år og 360 dage den ældste markspiller, der nogensinde spiller i Champions League-knockoutfasen.
Den iltre portugiser har spillet 725 kampe i sin karriere, hvor de fleste er kommet for den spanske storklub Real Madrid.