Carlgren efter 200 Randers-kampe: Elsker klubben
200-kampsjubilaren Patrik Carlgren ser tilbage på en helt særlig tid i Randers, hvor klubben hjalp den svenske målmand med at finde glæden ved fodbold igen.
Patrik Carlgren har nu rundet 200 kampe for Randers FC.
200-kampsjubilæet fandt sted på Pro Ventilation Arena, mens regnen silede ned i Hvidovre.
Kampen fik en lykkelig afslutning, da Randers løb med alle tre point på trods af, at Randers’ svenske målmand ikke kunne holde buret rent, da kronjyderne vandt med 1-3.
Jubilæet har også fået Patrik Carlgren til at reflektere over sin tid i Randers i et interview med klubbens egen hjemmeside.
– 200 kampe… Når man tænker på det, så er det rigtig mange kampe, og det betyder meget. Den tiltro jeg har fået fra klubben og trænerne betyder supermeget.
– Jeg spillede ikke så meget fodbold inden jeg kom hertil, så det at komme tilbage og kunne se glæden ved fodbold igen betød meget.
– Jeg har haft en fantastisk tid i Randers, og jeg elsker at være her, fortæller Patrik Carlgren til klubbens hjemmeside.
Randers FC spiller næste gang imod Lyngby hjemme på Cepheus Park fredag aften – og det ser den svenske Randers-keeper også frem til.
– Jeg glæder mig til at spille på fredag, og vi går efter endnu en sejr. Men vi møder også et stærkt hold – jeg tror det bliver en meget fysisk kamp.
Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.
Husk, at du altid kan få det store overblik over hvilke kampe, der bliver vist i dansk fjernsyn på campo.dk’s TV guide.