Randers-chef: Skal ikke fedtes ind i nedrykningskamp
Randers tager lørdag hul på forårssæsonen i 3F Superligaen, og for cheftræner Rasmus Bertelsen er missionen klar: Man skal undgå at blive en del af nedrykningsræset.
To point.
Det er så langt, Randers FC har ned til Vejle Boldklub under nedrykningsstregen.
Søndag tager kronjyderne hul på forårssæsonen med en udekamp mod Hvidovre, og for Randers’ cheftræner, Rasmus Bertelsen, handler foråret om at spille sig væk fra nedrykningsduellen.
Op til kampen i Hvidovre blev Bertelsen spurgt til, hvilket mindset han går ind til forårssæsonen med
– Tre point i dag. Det er det, vi kigger på. Vi skal tage en kamp ad gangen, og se om vi kan få lagt noget afstand til de to hold nede i bunden. Der skal vi se, om vi kan undgå at blive fedtet ind i, udtaler Rasmus Bertelsen til Viaplay.
Sidste år rykkede AaB ud af Superligaen, og det nordjyske eksempel tjener til advarsel for Randers’ cheftræner.
– Man skal have kæmpe respekt for det (nedrykning, red.). Vi så alle, hvad der skete med AaB i sidste sæson, som havde holdet – på papiret – til at kunne bejle til top seks, men som alligevel endte med at måtte en tur ned.
Carlgren: God dialog med Randers– Så det skal vi gøre alt for ikke at blive fedtet ind i, slutter cheftræneren.
Hvidovre og Randers spiller klokken 14.00 og kampen kan ses på TV3 Sport.