AGF forlænger med ung målmand
AGF har fredag forlænget kontrakten med Jonthan Hutters, så den løber til sommeren 2026.
Det er bare et halvt år siden, han skrev under på sin første seniorkontrakt med klubben.
Nu forlænger den 19-årige målmand Jonathan Hutters sin kontrakt med AGF.
Hutters nye kontrakt i AGF løber til sommeren 2026, og i AGF er der stor tilfredshed med tredjemålmandens forlængelse.
- Jonathan har stærk lokal forankring til AGF og har gennem sine ungdomsår arbejdet hårdt for at udvikle sig.
– Han er nu godt integreret i førsteholdstruppen og har en god professionel tilgang til sin sport, som betyder, at han fortsat vil udvikle sig. På den måde er han også et eksempel til efterfølgelse for andre unge målmænd i vores talent-sektor, som også er godt på vej frem, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.
Nyt ansigt i AGF’s superligatrupJonathan Hutters har fortsat sin debut for AGF til gode, men i denne sæson har han været at finde på AGF-bænken til fem superligakampe, ligesom han også så de to Conference League-kvalifikationskampe mod Club Brugge fra nærmeste hold.
Hutters er oprindeligt fra Aarhus-forstaden Højbjerg, hvor han som barn spillede i den lokale klub IF Lyseng.
Den blonde teenager står noteret for i alt 54 kampe for AGF’s U19-mandskab, der torsdag åbnede forårssæsonen med en 3-6-sejr på udebane mod Brøndby.
Jonathan Hutters står noteret for en enkelt kamp på det danske U16-landshold samt to kampe på det danske U18-landshold.