Medie: Fyring ligger ikke i kortene… Endnu!
Thomas Tuchel og Bayern München led endnu et nederlag onsdag aften, da de tabte til romerne fra Lazio – det har fået rygtemøllen i sving.
Det har ikke være en sædvanlig Bayern München-sæson.
Således befinder klubben sig på en, efter Bayern-standarder, højst overraskende andenplads med fem point op til førstepladsen.
Onsdag aften blev Champions League-eventyret også besværliggjort, da Gustav Isaksen og Lazio tog det første stik i ottendedelsfinalen af turneringen.
Det har sat sving i rygtemøllen, omkring Thomas Tuchels fremtid i den tyske storklub.
Ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg, så presser Bayerns ledelse dog ikke på for at få tyskeren ekspederet ud af klubben. Endnu…
Bayerns næste kamp i Bundesligaen mod Bochum kan nemlig vise sig at blive udfaldsgivende, da Tuchel ikke har ‘råd’ til at tabe kampen ifølge Plettenberg.
De tre næste Bundesliga-kampe mod Bochum, Leipzig og Freiburg kommer til at være afgørende for den interne evaluering af Tuchel, inden returopgøret imod Lazio på Allianz Arena.
Du kan se alle mål og highlights fra Bayern-nedturen i Rom lige her:
Lykkelig Gustav Isaksen: Som at være med i en film