
Pochettino om profils fremtid: Vil gerne blive i Chelsea
Én af Chelseas store profiler i denne sæson var undervejs i januar transfervinduet rygtet væk, men ifølge klubbens manager, så ønsker spilleren ikke et skifte.

Så sent som mandag aften blev Conor Gallagher den store helt for Chelsea.
Her scorede den engelske midtbanespiller to mål mod Crystal Palace i 1-3 sejren i Premier League.

Det er dog ikke mange uger siden, at den 24-årige Chelsea-spiller var rygtet væk fra klubben.
Her var den rivaliserende London-klub Tottenham angiveligt interesseret i at hente Gallagher til klubben, hvilket dog aldrig lykkedes.
Selvom englænderens kontrakt først udløbet med Chelsea i sommeren 2025, så har Gallaghers fremtid allerede være oppe at vende i medierne.
Men selvom et skifte væk har været på tale, så er det slet ikke det, som hovedpersonen selv ønsker. Det fortæller hans manager, Mauricio Pochettino.
– Det, som han har fortalt mig, er, at han gerne vil blive i Chelsea. Andet end det er op til ham og klubben at finde ud af.
– Han lider ikke under disse ting. Det er bare en sag mellem ham og klubben, siger Chelsea-manageren ifølge journalisten Ben Jacobs.

Conor Gallagher har spillet 32 kampe for Chelsea i denne sæson, hvori det er blevet til tre mål og seks assist.