Eliteserien

Tidligere AaB’er om norsk ophold: Tager mere ansvar nu

Campo.dk har talt med Anders Hagelskjær, som sidste sommer skiftede AaB ud med Molde.

Anders Hagelskjær skiftede i sommer AaB ud med Molde
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Anders Hagelskjær skiftede i sommer AaB ud med Molde.

Det er en beslutning den 26-årige forsvarsspiller ikke har fortrudt. Det fortæller han til Campo.dk.

– Det var et skridt i den rigtige retning for mig på daværende tidspunkt. Og så har jeg evalueret lidt på sidste sæson, hvor det sluttede med blandede følelser.

Opholdet i Norge har været med til at modne forsvarsspilleren.

– Det kan godt være, at jeg ikke er så langt væk hjemme fra Danmark, men det er alligevel det at komme ud og være lidt sig selv og ikke have den der base derhjemme, som man er vant til.

– Der har jeg rykket mig både på at blive mere moden og jeg tager noget mere ansvar.

Ked af AaB-nedrykning

– Uanset hvordan det gik i Aalborg, så holder jeg rigtig meget af klubben. Det var et rigtig godt sted for mig at være på daværende tidspunkt.

– Jeg fulgte jo meget med omkring den nedrykningskamp, der var i gang. Og det var jeg selvfølgelig ked af, fordi de hører jo til i dansk fodbold oppe i toppen.

Anders Hagelskjær og Molde tager hul på sæsonen torsdag aften, når de i Conference Leagues 1/16-finaler møder polske Legia Warzawa.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P