Aston Villa-profil alvorligt knæskadet
Aston Villa skriver mandag aften, at midtbanespiller er blevet knæskadet efter søndagens kamp mod Manchester United.
Boubacar Kamara har pådraget sig en alvorlig knæskade.
Det skriver Aston Villa mandag aften, men melder ikke noget om hvad udsigterne er for midtbanespilleren.
Aston Villa skriver dog, at der er tale om en ledbåndsskade, og at Kamara vil gennemgå yderligere undersøgelser ved en knæspecialist.
Kamara har spillet 20 Premier League-kampe for Aston Villa i denne sæson.
Aston Villa spiller næste kamp lørdag den 17. februar, hvor de møder Fulham på udebane.