
Fem på stribe for Højlund: Kun én var yngre
Med sit mål mod Aston Villa i første halvleg søndag, har Rasmus Højlund nu scoret fem gange i streg i Premier League. Han er den næstyngste i historien til at opnå den bedrift.

21 år og syv dage.
Det er, så gammel Rasmus Højlund er.
Søndag har han nu scoret for femte Premier League-kamp i streg, da han bragte Manchester United foran med 0-1 ude mod Aston Villa i første halvleg.
Med scoringen skriver den danske angriber sig ind på en flot side i Premier League-historien.
Således skriver analyse- og statistikvirksomheden Opta på det sociale medie X, at det kun er Nicolas Anelka, der var yngre end Rasmus Højlund, da han tilbage i 1998 scorede i fem Premier League-kampe i streg.
Anelka var blot 19 år og 239 dage gammel dengang.
Du kan se Rasmus Højlunds scoring i videoen øverst i artiklen
Nedenfor kan du følge kampen live
