Premier League

Ibrahim Osman: Fuld fokus på FC Nordsjælland

På trods af, at der til sommer venter Ibrahim Osman et skifte til Brighton i Premier League, så er ghaneseren fuldt fokuseret på FC Nordsjælland.

Ibrahim Osman i en duel for FC Nordsjælland
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skiftet til Premier League kuer ikke Ibrahim Osman.

Selvom det 19-årige stjernefrøs skifte til Premier League allerede er på plads, så bliver det først til sommer.

Dermed er Osmans fulde fokus på FC Nordsjælland.

– Jeg er utrolig glad og stolt over at have fået denne mulighed for at komme til Premier League. Det glæder jeg mig meget til, men jeg er fuldt fokuseret på FC Nordsjælland indtil sommer.

– Jeg vil bruge hver kamp til at kæmpe for holdet og samtidig bygge på min egen udvikling, så vi kan klare os bedst muligt, og jeg kan være klar til mit næste kapitel i England, når den tid kommer.

– Da jeg kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i Ghana, var alt nyt for mig. Jeg skulle lære at falde ind på holdet, ligesom jeg også skulle vænne mig til en ny kultur og et andet miljø ved at komme til Danmark – det synes jeg selv, at jeg lykkedes med ret hurtigt, fortæller Ibrahim Osman til FC Nordsjællands hjemmeside.

FC Nordsjælland forventes at skulle spille med om de europæiske placeringer i Superligaen, hvor de overvintrer på femtepladsen med fem point op til F.C. København på tredjepladsen.

I Farum er det indtil videre blevet til 39 optrædener, og ghaneseren har kvitteret med fire mål og fem oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P