3F Superligaen

Tilfreds Kent Nielsen: Flere og flere ser fine ud

Kent Nielsen var meget tilfreds med sit hold, der fredag vandt 2-1 ved Atlantic Cup. Pånær en halv times spil, så det godt ud, og flere spillere ligner, at de falder godt ind i spillestilen.

Kent Nielsen fremhævede flere spillere efter Silkeborgs sejr i sidste testkamp

Det var en våd og tider uskøn kamp mod Elfsborg.

Men mod slutningen af opgøret satte Silkeborg sig på kampen, vendte 1-0 til 1-2… og lignede sig selv.

Dermed ser midtjyderne efterhånden klar ud til det første opgør i forårssæsonen, hvor F.C. København kommer på besøg på Jysk Park.

– Jeg er tilfreds med resultatet, men jeg var meget utilfreds med den sidste halve time af første halvleg. Jeg synes, det var et tæt og intenst opgør i det første kvarter, men så synes jeg, vi mistede lidt overskud til at håndtere svære forhold, sagde Kent Nielsen efter opgøret, hvor han også kommenterede på flere af de spillere, som er ved at vænne sig til livet i Søhøjlandet.

– Jeg er rigtig godt tilfreds med, at man kan se, at selvom vi skifter ind, så ligner det sig selv. Der er flere og flere af dem, der ikke har været så længe, der også begynder at se fine ud. Så vores trup begynder at virke bredere, pointerede Kent Nielsen og pegede blandt flere på Lubambo Musonda og Jens Martin Gammelby som to, der viste sig godt frem på sidstedagen i Portugal.

Silkeborg flyver lørdag hjem til Danmark, og søndag den 18. februar møder de som bekendt F.C. København på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P