3F Superligaen

Officielt: Fynsk angriber forlænger med OB

Luca Kjerrumgaard har vist sig flot frem i årets træningskampe, og nu fortsætter de gode nyheder for fynboen. Fredag har han underskrevet en ny kontrakt.

Luca Kjerrumgaard har forlænget med OB
Foto: OB.dk

Ved årsskiftet vendte han retur til Ådalen fra lejemål i norske Stabæk.

Nu har han underskrevet en ny kontrakt med OB.

Luca Kjerrumgaard har forlænget sin kontrakt med OB, således at aftalen nu udløber i sommeren 2027. Det meddeler den fynske klub fredag formiddag.

Forlængelsen vækker begejstring hos fodbolddirektøren.

– Jeg er glad og stolt over, at Luca ønsker at forlænge sin kontrakt med OB. Han har fodboldegenskaber,
personlighed og en alder, der passer godt ind i den trupstruktur, vi ønsker i OB, udtaler Björn Wesström, fodbolddirektør i OB.

Den 21-årige angriber har scoret i fire af OBs træningskampe denne vinter, og han har tidligere været på udlån i både FC Nykøbing og Stabæk i Norge.

Lejemålene har været gode for den høje angriber.

I syvende forsøg: OB vinder for første gang i år

– Luca er et godt eksempel på,
at der er forskellige veje fra akademiet til førsteholdet, da han har udviklet sig gennem sine to udlånsperioder, hvor han har fået erfaring, som gør, at han i dag er fuldt konkurrencedygtig på sin position, slutter direktøren.

Den gamle aftale stod til at udløbe i 2025. Luca Kjerrumgaard har fået syv officielle kampe på OBs førstehold med nul mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P