3F Superligaen

Sidste test inden City-brag: FCK fejede Molde til siden

FCK er ved at finpudse de sidste detaljer inden Champions League-braget mod Manchester City på tirsdag – det fik Molde at mærke ved FCK’s sidste kamp ved Atlantic Cup.

Mohamed Elyounoussi besvarer spørgsmål hos FCK
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Verdens bedste fodboldhold kommer til Parken på tirsdag.

Det er også ensbetydende med, at hjemmeholdet må stå skarpt, når de skal byde treble-vindende Manchester City op til Champions League-dans.

Således har FCK tilbragt starten af februar i Portugal, hvor de har deltaget ved Atlantic Cup og mødt hold som Elfsborg, Brøndby og senest Molde.

Træningskampen mod nordmændene torsdag endte med en dansk 3-1-sejr, takket være tre skandinaviske scoringer for Løverne.

I første halvleg gjorde Mohamed Elyounoussi det onde ved siden tidligere klub, da den 29-årige kantspiller lynede to gange.

I anden halvleg kom Andreas Cornelius og Jordan Larsson blandt andre på banen, og det resulterede i et dansk-svensk-samarbejde, hvor svenskeren udnyttede det danske oplæg.

Molde fik reduceret kort efter, men ellers stod der FCK på det meste af spillet kampen ud.

Dermed går FCK ind til Champions League-braget mod Manchester City med selvtillid i bagagen.

Kampen spilles tirsdag den 13. februar, og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P