Tyrkisk Fodbold

Fenerbahce udlejer back hjem til Brasilien

De tyrkiske mesterskabsbejlere fra Fenerbahce har torsdag udlejet Lincoln Henrique hjem til Brasilien.

Fenerbahçe udlejer den brasilianske forsvarsspiller Lincoln hjem til Brasilien.
Foto: Fenerbahçe SK

Efter halvandet år i klubben lader Lincoln Henriques tid i Fenerbahce til at være ovre.

Den 25-årige brasilianske venstreback bliver med øjeblikkelig virkning lejet hjem til brasilianske Red Bull Bragantino.

Lincoln fik store dele af sidste sæson ødelagt af den korsbåndsskade, han pådrog sig i marts, og den skade har han taget med sig ind i den nye sæson.

Efter at have spillet stort set fast for Istanbul-klubben siden sit skifte fra portugisiske Santa Clara i juli 2022, har knæskaden holdt ham helt ude af holdet i denne sæson.

Først i midten af januar gjorde han comeback på udskiftningsbænken til kampen mod Gaziantep, men selvom han efterfølgende har været udtaget til yderligere tre kampe i den tyrkiske Süper Lig, så har han ikke fået så meget som et eneste minut – og det får han altså heller ikke.

Officielt: Fenerbahce henter midtstopper i Madrid

Den 17. januar spillede han det meste af Fenerbahces pokalkamp mod Adanaspor, og selvom det er hans eneste kamp for klubben i denne sæson, så bidrog han med både et mål og en assist i 6-0-sejren.

Lincoln fik sin fodboldopdragelse i Porto Alegre-klubben Grêmio, men fremover får han altså hjemme i São Paulo-forstaden Bragança Paulista.

Red Bull-klubben har i første omgang kun lejet Lincoln, men med i aftalen har de fået en købsoption, som de kan udnytte til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P