Ærgrelse i Aarhus: Blød jord kan forsinke stadionbyggeri
Grundige undersøgelser af jordbunden ved stadionbyggeriet i Aarhus viser, at fundamentet kræver forstærkning. Og det kan forsinke byggeriet, lyder det i en pressemeddelelse.
Stadionbyggeriet i Aarhus har været gennem grundige undersøgelser. Og nu ligger resultat klart.
Det nuværende stadion står på ikke-bæredygtig jordaflejringer. Det meddeler Kongelundens Sekretariat, som er selskabet bag stadionbyggeriet onsdag.
Og den nye opdagelse kan få tidsmæssige konsekvenser.
For jorden under den nuværende hovedtribune på stadionet samt de nærliggende stadionhallerne skal stabiliseres.
Det gøres ved at etablere en sekantpælevæg, som stabiliserer bygningen, så man kan fjerne den bløde og ikke-bæredygtige jord under bygningerne.
Derfor ser byggeriet ind i en mulig forsinkelse.
– Der er tale om en velkendt, men tidskrævende manøvre, som derfor også i værste fald kan forsinke stadionbyggeriet i op til fem måneder, skriver Kongelundens Sekretariat i en pressemeddelelse
Ærgerlig borgmester
Resultaterne af undersøgelsen vækker ærgrelse hos byens borgmester, Jacob Bundgaard (S), som dog glæder sig over, at jordbundsforholdene udbedres.
– Vi er selvfølgelig ærgerlige over en eventuel forsinkelse af projektet, det havde vi helst været foruden, udtaler borgmesteren og fortsætter:
– Men i det perspektiv, at vi kan fremtidssikre den markante røde bygning Stadionhallerne, med stor kulturhistorisk værdi for vores by og det fantastiske
stadion, vi lige nu skriver ny historie ved at opføre, så er det den eneste ansvarlige vej at gå, lyder det fra borgmesteren, som også er formand for projektets styregruppe.
Kongelundens Sekretariat forventer fortsat, at det nye stadion står klar til den første kamp midt i 2026.