1500 allerede solgt: Brøndby får flere billetter til udekamp
Onsdag blev udebaneafsnittet til Brøndbys kamp mod OB udsolgt. Nu udvides afsnittet, og derfor sættes flere billetter til salg.
2.250 gul-og-blå klædte fans på Nature Energy Park.
Det kan blive realiteten, når Brøndby IF møder OB på udebane den 25. februar i 3F Superligaen.
Det bliver Vestegnsklubbens første udekamp i 2024, og turen over Storebælts synes at have stor interesse hos Brøndbys fans.
Onsdag blev 1500 billetter revet væk. Nu sættes endnu flere til salg.
Brøndby er blevet enige med OB om at udvide udebaneafsnittet i Odense, hvorfor 750 ekstra billetter nu sættes til salg.
Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside torsdag.
Ny forening stiftet: Brøndby-fans vil købe klubben tilbageBilletterne sættes til salg fredag klokken 13 og kan købes via klubbens kanaler.
Brøndby spiller første kamp i 3F Superligaen søndag den 18. februar mod topholdet FC Midtjylland. Ugen efter går turen til Odense.