3F Superligaen

Brock-Madsen indstiller karrieren – det skal han nu

Den tidligere Randers-angriber Nicolai Brock Madsen lægger støvlerne på hylden i en alder af 31 år. Det meddeler Randers FC tirsdag morgen.

Nicolai Brock-Madsen jubler
Foto: Randers FC

Det er slut med mål for Nicolai Brock-Madsen.

Hvert fald dem, der scores på fodboldbanen, for den 31-årige kronjyde stopper nemlig karrieren.

Brock-Madsen har været uden kontrakt siden sommer, men angriberen vil altid være et synonym med Randers FC.

Her brød Brock-Madsen igennem i 2011, og blev solgt fire år efter til Birmingham. Karrieren tog ham efterfølgende forbi både hollandsk, polsk og skotsk fodbold, inden han i 2019 vendte hjem til Danmark og og AC Horsens.

I 2021 købte barndomsklubben Randers angriberen, men siden sommer har han altså været uden kontrakt.

Nu er tiden moden til at stoppe.

– Min historie som professionel fodboldspiller startede for 14 år siden, og nu er tiden inde til, at den historie slutter, og en ny begynder, fortæller Nicolai Brock-Madsen til Randers’ hjemmeside.

Nicolai Brock-Madsen jubler
Foto: Randers FC

– Grunden til at jeg stopper nu er, at jeg har nået en alder, hvor mine prioriteringer har ændret sig både i forhold til familie og det sportslige. Hvis jeg ville spille videre, kunne jeg have gjort det. Men jeg har valgt at starte mit eget firma nu, da jeg altid har haft lyst til at gøre en forskel for andre, og jeg føler, at jeg nu kan det, samt at tidspunktet er det rette.

Officielt: Brøndby henter Filip Bundgaard i Randers FC

Den nu pensionerede angriber har startet en rådgivningsvirksomhed udelukkende henvendt til fodboldspillere, som har brug for råd og sparring.

–  Nu handler det for mig om at bruge alle mine erfaringer fra min egen karriere og hjælpe andre med at få det maksimale ud af deres karriere, slutter Brock-Madsen.

Brock-Madsen nåede 152 kampe i Superligaen med 21 mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P