Dansker-derby i Ligue 1 endte med dask til Daramy
Mohamed Daramy og Stade Reims, som bejler til de europæiske placeringer i Ligue 1, tabte søndag eftermiddag til dansker-duoen i Toulouse.
For en uge siden spillede Mohamed Daramy og Stade Reims lige op med den franske stormagt PSG.
Det var ikke lige så gnidningsfrit, da Toulouse og dansker-duoen Rasmus Nicolaisen og Mikkel Desler kom på besøg.
I opgøret var der fuldtid til samtlige danskere.
Ved pausen havde Toulouse allerede en bastant overhånd, da Nicolaisen og Desler var foran med 0-3.
I anden halvleg fik Stade Reims pyntet lidt på det, da først Teddy Teuma reducerede til 1-3, og Sergio Akieme i kampens døende minutter gjorde det til 2-3.
Med sejren lægger Toulouse afstand ned til stregen, hvor klubben nu har et forspring på fire point.
Imens betyder nederlaget, at Reims forbliver på syvendepladsen to point fra en Europa Conference League-plads.