Pointdeling i tyrkisk danskerderby
Hverken Casper Højer eller Louka Prip fik fuld udbytte, da de to danskere lørdag mødtes i et danskeropgør i den tyrkiske Süper Lig.
Casper Højer og Louka Prip stod i dén grad overfor hinanden lørdag eftermiddag.
Rizespors danske venstreback havde fordel af hjemmebane mod Konyaspor og deres danske højre wing.
Begge danskere startede inde i kampen, der endte uden mål, og mens Louka Prip blev skiftet ud efter 69 minutters spil, spillede Casper Højer hele kampen.
De to danskere har syv gange tidligere i karrieren stået overfor hinanden, og senest blev det i september til en 1-2-sejr til Højer og Rizespor, da de var på besøg hos Prip og kompagni i Konya.
Også i de seks foregående opgør mellem de to danskere, hvor klubberne i stedet har heddet AGF og AC Horsens, har Casper Højer trukket sig sejrrigt fra kampene.
Dzeko og Fenerbahce ydmygede Prip og KonyasporLørdag fik Louka Prip således sit første point nogensinde mod Casper Højer.
Mens Casper Højer og Rizespor med dagens point misser mulighed for midlertidigt at snuppe tredjepladsen, så misser Konyaspor muligheden for midlertidigt at rykke over nedrykningsstregen.