3F Superligaen

Sportschef i Randers: Nødt til at lytte til spillerens eget ønske

Randers FC har torsdag solgt Filip Bundgaard for et rekordstort beløb, og det store salg vækker glæde hos kronjyderne.

Søren Pedersen kigger ud for Randers FC
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Filip Bundgaard skifter Randers FC ud med Brøndby IF.

Handlen blev præsenteret en time før vinterens transfervindue smækkes i, og dermed er den 19-årige offensivspiller færdig i det kronjyske.

Her har Bundgaard ellers trådt sine folder, siden han kom fra den lokale klub Hornbæk SF som ganske ung. Salget af Bundgaard slår transferrekorden i Randers FC, og det vækker glæde hos sportschefen.

– Det er en stor dag for Filip og for Randers FC. Vi har solgt en af vores egne store talenter, der har taget turen hele vejen op gennem systemet, for et rekordstort beløb. Det er en handel, som vi kan være stolte af i Randers FC, udtaler klubbens sportschef, Søren Pedersen.

Bundgaard har trukket den lyseblå trøje over hovedet 87 gange og er noteret for 11 scoringer. Fire af målene er kommet i denne sæson, og Pedersen havde da også gerne beholdt den unge spiller.

– Vi havde selvfølgelig ønsket at beholde Filip rent sportsligt, men vi bliver også nødt til at lytte til spillerens eget ønske samt den økonomi, der er i det for os i form af en overgangssum og et potentielt videresalg, slutter sportsdirektøren.

Randers FC har ikke oplyst, hvor stort et beløb, Brøndby har betalt for Filip Bundgaard.

Officielt: Brøndby henter Filip Bundgaard i Randers FC

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P