NordicBet Ligaen

River kontrakten over: Wass er færdig i NordicBet Ligaen

FC Helsingør meddeler torsdag, at klubben stopper samarbejdet med den vævre offensivspiller efter bare et halvt år i klubben.

Emil Wass i FC Helsingør
Foto: FC Helsingør

Emil Wass skiftede i sommer 2. Division ud med NordicBet Ligaen.

Den 24-årige offensivspiller skiftede AB ud med FC Helsingør, men efter bare en halvsæson slutter samarbejdet.

Det meddeler FC Helsingør torsdag, og klubben skriver, at parterne er blevet enige om at ophæve kontrakten. Den oprindelige aftale stod til at udløbe ved årsskiftet. Dermed er Emil Wass fri på markedet.

Emil Wass nåede ni kampe for det nordsjællandske mandskab, men kom aldrig på måltavlen i NordicBet Ligaen.

Emil Wass spillede ungdomsfodbold i Lyngby Boldklub og Celta Vigo, og seniorkarrieren har kastet kampe af sig for både Avarta, AB og altså senest FC Helsingør.

Emil Wass er lillebror til Brøndbys Daniel Wass.

Bekræftet: Mjällby køber FC Fredericia-profil fri før tid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P