Officielt: FCK sælger Valdemar Lund til Norge
Molde FK bekræfter torsdag, at man har hentet Valdemar Lund i F.C. København.
Valdemar Lund er fortid i F.C. København.
Den unge midtstopper skal fremover tørne ud i norsk fodbold, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt med Molde FK.
Det meddeler den norske klub på sin hjemmeside.
Den tidligere AB Tårnby- og Sundby Boldklub-spiller har spillet sig op gennem F.C. Københavns akademi, og han fik debut på Løvernes førstehold i i 2021/22-sæsonen.
Siden da har han været mere eller mindre fast mand i truppen hos københavnerne, hvor han har spillet i alt 45 kampe og scoret to kasser. Han har dog haft svært ved at finde vej til spilletid under Jacob Neestrup i indeværende sæson.
I Molde glæder man sig over tilgangen af den 20-årige centerback, der har en masse at byde på.
Mattsson: Virkelig særligt for mig at komme til FCK– Det er en stopper, som komplimenterer det, vi allerede har i klubben. Han har spillet på et højt niveau i FCK og kommer nu hertil for at udvikle sig. Han klæder den måde, vi ønsker at spille på, og det passer perfekt, siger cheftræner Erling Moe.
Valdemar Lund har også været en del af U-landsholdene, hvor han i alt har spillet 24 kampe og scoret fire gange.