Leeds sender nordmand til Sunderland
Efter to og et halvt år i Leeds skifter norske Leo Hjelde til Championship-konkurrenterne fra Sunderland.
I alt er det blevet til otte kampe i Leeds, og nu tager norske Leo Hjelde konsekvensen af et mislykket ophold i Yorkshire.
Den 20-årige nordmand skifter med øjeblikkelig virkning til Championship-konkurrenterne fra Sunderland, hvor han har skrevet under på en kontrakt for de kommende fire og et halvt år.
Hjelde er søn af den tidligere Nottingham Forest-spiller Jon Olav Hjelde, og han er tilmed født i England.
– Det føles fantastisk at være her, og jeg er taknemmelig for muligheden. Jeg talte med min far, som vist mig klubbens størrelse og støtte, og jeg vidste, at det var et skifte, jeg ikke kunne sige nej til, lyder det fra Hjelde.
Leo Hjelde har spillet 15 u21-landskampe for Norge, men han har endnu sin debut på Ståle Solbakkens a-landshold til gode.