3F Superligaen

Bekræftet: FCK henter midterforsvar i Premier League

F.C. København henter markant forstærkning til de bagerste geledder i Nottingham Forrest. Det står klart tirsdag aften.

Foto: F.C. København

F.C. København henter 27-årige Scott McKenna i Nottingham Forest.

Den skotske landsholdsspiller kommer til hovedstadsklubben på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

McKenna har spillet 106 kampe i Nottingham Forest, siden han kom til klubben i 2020. Det næste halve år tørner den 189 centimeter høje midterforsvar ud for Superligaens nummer tre.

Skottens ankomst i København vækker stor glæde på ledelsesgangene.

– Vi har haft et ønske om at styrke os yderligere på stopperpositionen, hvor vi har været ramt af skader blandt nøglespillere, udtaler sportsdirektør Peter Christiansen.

Foto: F.C. København

– Med tilgangen af Scott får vi en erfaren og stærk spiller ind, som kan bidrage med det samme. Han har bevist sig på meget højt niveau, og vi er sikre på, at vi får stor glæde af ham i foråret, slutter sportsdirektøren.

Scott McKenna tildeles trøje nummer 26 i FCK.

Skotten rejser sammen med resten af truppen på træningslejr i Portugal de kommende dage. Her skal Superligaens forsvarende mestre spille med i Atlantic Cup.

McKenna i FCK: Kommer til en internationalt anerkendt klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P