3F Superligaen

Medie: Kæmpe FCN-handel kollapset – agent kræver monsterbeløb

FC Nordsjællands Ibrahim Osman har længe været meldt på vej til engelske West Ham, men handlen er tilsyneladende gået i hårdknude på grund af agenten. Det erfarer dansk medie.

Ibrahim Osman i en duel for FC Nordsjælland
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ibrahim Osman har længe lignet et nyt stort salg for FC Nordsjælland.

Den 19-årige ghaneser har været sat i forbindelse med West Ham, men hvad der lignede en formsag af en transfer, er nu gået i hårdknude.

Det erfarer danske B.T. søndag. De to klubber er nået til enighed om en samlet transferpakke på omkring 135 millioner kroner, men knasten skal findes et helt andet sted: Nemlig hos Osmans agent, Mitch Bakkovens.

Mediet skriver, at agenten har krævet et unormalt stort honorar til sig selv. Millionbeløbet har angiveligt været så højt, at forhandlingerne om transferen er kollapset.

B.T. erfarer ellers, at forhandlingsklimaet mellem klubberne har været godt, men nu har agentens honorar kastet sten i maskineriet.

Og sagen stopper ifølge B.T. ikke dér.

Det viser sig nemlig, at Bakkovens slet ikke er Osmans retmæssige agent, men blot valgt af ghaneseren til at pleje sine interesserer. Osmans retmæssige agent er engelske Darryl Powell, og han er nu i kontakt med DBU omkring stridighederne.

Det bekræfter DBU overfor mediet.

– Såvel fodboldagenten (Darryl Powell, red.), Mitch Bakkovens og Osman Ibrahims advokat er fra DBU blevet orienteret om, at det vil være i strid med fodboldagentreglerne, såfremt Mitch Bakkovens måtte repræsentere Osman Ibrahim som hans fodboldagent, idet Osman Ibrahim har indgået en gyldig repræsentationsaftale med Darryl Powell, som fortsat er gældende, udtaler DBU til det danske medie.

Osman har spillet i FC Nordsjælland siden skiftet fra Ghana i januar 2023.

Medie: FC Nordsjællands Ibrahim Osman tiltrækker sig opmærksomhed fra Premier League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P