Rösler melder AGF-profil klar til comeback: Han kommer til at spille mod FCK
AGF har i efteråret måttet undvære en række profiler på grund af skader. Nu er der endelig udsigt til comeback for én af dem, fortæller cheftræner Uwe Rösler til campo.dk.
Mens holdkammeraterne i AGF har kæmpet inde på banen i efteråret, har Mikkel Duelund måttet se til udefra på grund af en skade.
Først måtte der en operation til, og siden ventede en lang pause væk fra grønsværen, som har holdt 26-årige offensivspiller ude af kamp siden september.
Men på lørdag er ventetiden ovre. AGF’s cheftræner Uwe Rösler fortæller til campo.dk, at profilen får minutter på banen i træningskampen mod F.C. København.
– Nu kommer Mikkel Duelund tilbage. Han kommer til at spille sine første minutter mod F.C. København – sine første 30 minutter – efter operationen. Det er et plus for os i offensiven, siger Uwe Rösler efter torsdagens træning på Fredensvang.
Mikkel Duelund er blot én af flere vigtigere spillere, som AGF-cheftræneren har måttet undvære i dele af efteråret. Blandt andet har Kevin Yakob, Mats Knoester og Mads Emil Madsen været ude.
Kevin Yakob ventes ude resten af sæson, mens Mats Knoester har fået tilbageslag, og det er uvist, hvornår hollænderen er tilbage. Til gengæld vendte Mads Emil Madsen tilbage i november og er fuldt ud med i AGF’s opstart til forårssæsonen.
Mikkel Duelunds comeback for AGF sker i lørdagens træningskamp ude mod F.C. København på mestrenes træningsanlæg. Her er der kick off klokken 14.o0.
AGF’s defensive skadeskvaler ryster ikke Rösler: Vi er ikke desperateAarhusianerne tager hul på forårssæsonen ude mod Vejle Boldklub den 19. februar. Der er kickoff på Vejle Stadion klokken 19.00.
Det er endnu uvist, hvilken TV-kanal, der viser opgøret. Men det kan du blive klogere på i campo.dk’s TV Guide, når vi nærmer os kampdagen.
AGF’s fandarling på vej til gennembrud: Jeg har måttet kæmpe for drømmen Uwe Rösler tester ny AGF’er på flere positioner: Meget atletisk