Premier League

Officielt: Manchester City henter ung argentiner

Manchester City har torsdag bekræftet tilgangen af argentinske Claudio Echeverri fra River Plate, men den unge midtbanespiller kommer ikke til England med det samme.

Manchester City henter Claudio Echeverri i River Plate.
Foto: Manchester City

Selvom han nu officielt er deres, så må Manchester City-fansene vente lidt på at se ham i aktion.

18-årige Claudio Echeverri har torsdag underskrevet en kontrakt hos de engelske Treble-vindere, der holder ham i klubben til sommeren 2028.

I første omgang bliver han dog i River Plate i yderligere et år, inden han slutter sig til Guardiolas tropper i januar 2025.

Echeverri følger med sit skifte fra Buenos Aires-klubben i fodsporene på landsmanden Julian Alvarez, der foretog det præcis samme skifte i 2022.

Medie: Newcastle henter Manchester City-stjernefrø

Claudio Echeverri, der fyldte 18 tidligere på måneden, fik sin debut i River Plate under den tidligere Manchester City-forsvarsspiller Martin Demichelis.

Foto: Manchester City

Med mindre klubben henter yderligere inden januar, så skriver den offensive midtbanespiller sig ind som nummer 13 på listen over argentinere, der har repræsenteret Manchester City.

Den liste tæller blandt andet klublegender som Pablo Zabaleta, Carlos Tevez og Sergio Agüero.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P