3F Superligaen

Medie: OB-profil alvorligt knæskadet

OB's tyske nøglespiller Sven Köhler har pådraget sig en knæskade efter et solouheld på klubbens træningslejr i svenske Borås.

OB's Sven Köhler er blevet knæskadet på træningslejr i Sverige.
Foto: OB

Det skete i september, og nu er det sket igen.

OB’s tyske midtbanespiller Sven Köhler har pådraget sig en alvorlig knæskade, som kan holde ham ude af superligaklubbens sæsonopstart.

Det skriver Fyens.dk torsdag formiddag, og skaden bliver bekræftet af OB-cheftræner Søren Krogh.

– Der er tale om et solouheld. Svens fod hang fast i kunstgræsset, og så fik han et vrid i knæet, siger OB-træner Søren Krogh til Fyens.dk.

I den fynske superligaklub kan de håbe, at skaden ikke er mere alvorlig, end det var tilfældet med Köhlers skade i september, som blot holdt ham ude i to superligakampe.

Officielt: OB aktive på ny – henter tysk midtbanespiller

Sven Köhler er indtil videre på en femteplads over de OB-spillere, der har spillet flest minutter samlet set i sæsonen indtil videre, en placering der utvivlsomt havde været bedre, havde det ikke været for knæskaden i september.

OB købte den 27-årige tysker i 2. Bundesligaklubben VfL Osnabrück i sommer, hvor han skrev under på en kontrakt gældende til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P