Serie A

Maignan blev udsat for racisme: Jeg hørte abelyde

AC Milans målmand, Mike Maignan, blev lørdag aften udsat for racisme, da milaneserne mødte Udinese på udebane.

AC Milans Mike Maignan blev udsat for racisme i Serie A-opgøret mod Udinese.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom AC Milan vendte 2-1 til 2-3 og besejrede Udinese på udebane, så var det ikke præstationen på banen, der fyldte efter kampen.

For efter 35 minutter blev opgøret afbrudt på grund af racistiske tilråb ned mod Milan-målmanden Mike Maignan, hvor spillerne forlod banen.

Her var spillet sat på pause i godt 10 minutter, før dommeren igen kunne sætte Serie A-kampen i gang.

Efter Milans comeback-sejr har hovedpersonen selv, Mike Maignan, været ude og forklare, hvad der skete i situationen, og hvorfor spillet blev sat på pause.

Her lægger den franske målmand ikke fingre imellem og forlanger, at gerningsmændende skal straffes.

– Vi kan ikke spille fodbold på denne måde.

– Ved det første målspark kunne jeg høre abelyde, men valgte ikke at sige noget. Ved det andet målspark gjorde de det igen, så jeg kaldte ud på bænken og på fjerdedommeren.

– Der er nødt til at være hårde straffe. Det hjælper ikke kun at snakke om det, siger Mike Maignan ifølge Fabrizio Romano.

28-årige Mike Maignan har spillet i AC Milan siden 2021, hvor franskmanden dengang kom til fra LOSC Lille.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P