Premier League

Mikel Arteta svarer på rygter om ny angriber: Jeg elsker mine spillere

På et pressemøde forud for Arsenals kamp mod Crystal Palace denne weekend gav klubbens manager, Mikel Arteta, et klart svar på, om man vil hente en ny angriber til klubben i januar transfervinduet.

Mikel Arteta på sidelinjen under Arsenal FA Cup-opgør mod Liverpool.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Arsenal har i længere tid været sat i forbindelse med flere angribere som mulige forstærkninger til klubbens offensiv.

Premier League-klubbens angribere har bøvlet med at score mål i denne sæson, hvor Gabriel Jesus kun har lavet tre mål i 15 kampe, mens Eddie Nketiah har lavet fem mål i 19 kampe.

Derfor har snakken i de engelske medier siden januar transfervinduet åbnede naturligvis gået på, om hvorvidt “The Gunners” skal forstærke sig på 9’er positionen.

Ét af de navne, som har været sat meget i forbindelse med den engelske storklub, er Brentfords Ivan Toney, der netop er vendt tilbage fra sin otte måneder lange bettingkarantæne.

Ivan Toney: Jeg vil spille for en topklub – måske allerede til januar

Men på et pressemøde forud for Arsenals kamp mod Crystal Palace denne weekend lagde London-klubbens manager, Mikel Arteta, en dæmper på rygterne om en ny angriber.

– Nej, fordi jeg elsker de spillere, som jeg har, siger Arsenal-manageren ifølge klubbens officielle hjemmeside.

Arsenal møder lørdag Crystal Palace klokken 13.30 i Premier League hjemme på Emirates Stadium i London.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P