Æresdivisionen

Henderson afviser skatterproblemer: Ikke grunden til Ajax-skifte

Jordan Henderson afviser, at skiftet til Ajax havde noget at gøre med, at han ville få et skattesmæk, hvis han vendte tilbage til engelsk fodbold.

Jordan Hendersons exit fra Saudi Arabien betyder ikke det store for ligaen.
Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix

Jordan Henderson blev torsdag præsenteret som ny Ajax-spiller.

Den aftale kom på plads efter den tidligere Liverpool-spiller fik ophævet sin kontrakt med saudiarabiske Al-Ettifaq samme dag.

Grunden til at Henderson igen er at finde i europæisk fodbold er, at familien ikke trivedes i Saudi Arabien. Men hvorfor det netop blev Ajax er mere uklart.

Flere medier har spekuleret i, at englænderen droppede tanken om at vende tilbage til Premier League og England, da han ville risikere et større skattesmæk efter sit ophold i Saudi Arabien.

Jordan Henderson får varm velkomst i Amsterdam: Gadekunst og sengetøj

Efter skiftet til Ajax valgte Henderson at forholde sig til den påstand, hvilket fik den nu tidligere Al-Ettifaq-spiller til at kritisere medierne.

– Tro ikke på det, du læser i pressen. Det handlede ikke om andet end fodbold, siger Jordan Henderson ifølge BBC.

Derudover fortæller den nye Ajax-spiller videre, at han heller ikke kommer til at kritisere den saudiarabiske liga eller klub oven på sit exit.

– Jeg tror, mange mennesker gerne ville have, at jeg ville sidde og kritisere Saudi Arabien og alt det, der fuldte med, men det var overhovedet ikke sagen, og det kommer jeg heller ikke til at gøre.

– Jeg har fuld respekt for ligaen, Al-Ettifaq og menneskerne derovre. De fik mig virkelig til at føle mig hjemme.

– Desværre sker det bare nogle gange at ting ikke lykkes i livet. Både i fodbold, men også i livet.

33-årige Jordan Henderson nåede at spille 19 kampe for Al-Ettifaq i Saudi Arabien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P