Medie: PSG-angriber nærmer sig Frankfurt
Paris Saint-Germain-angriberen Hugo Ekitike nærmer sig et skifte til tyske Eintracht Frankfurt, men endnu mangler klubberne at blive enige.
Det ligner en af de situationer, hvor ingen taber og alle er glade.
Hugo Ekitiké er i dén grad ude i kulden i Paris Saint-Germain, hvor det kun er blevet til en kort indskiftning i klubbens første kamp tilbage i starten af august.
Den tidligere Vejle-angriber har end ikke været en del af Luis Enriques trup siden august, men nu lader der til at være bedre tider på vej for den 21-årige angriber.
Ifølge L’Équipe er Ekitiké tæt på at nå til enighed med tyske Eintracht Frankfurt om en kontrakt, en kontrakt der har været mulig, fordi franskmanden er villig til at gå markant ned i løn.
Endnu er den tyske klub ikke nået til enighed med Paris Saint-Germain, men de to klubber forhandler angiveligt om en lejeaftale for resten af sæsonen med en købsoption inkluderet.
Det var netop en sådan kontrakt, som Ekitiké i første omgang kom til PSG på. Dog var der én meget markant forskel.
AGF-profil om Bisseck: Nok den bedste jeg har spillet med – men PSG-talent kommer tæt påDa PSG lejede Hugo Ekitiké i Stade Reims i sommeren 2022, fik klubben fra champagne-byen inkluderet en købs-obligation i aftalen.
Den obligation forpligtede PSG til at køb Ekitiké efter lejeaftalens ophør, såfremt angriberen havde nået et vist antal kampe for klubben. Helt magen til menes aftalen med Frankfurt ikke at blive. Her får tyskerne angiveligt selv lov at bestemme, hvorvidt de ved lejeaftalens ophør har lyst til at købe angriberen eller ej – altså en option i stedet for en obligation.
Officielt: Frankfurt-stjerne skifter til Paris Saint-GermainI sommeren 2023 skiftede Ekitikés landsmand, Randal Kolo-Muani, fra netop Frankfurt til PSG.