Av av av: Så mange penge går Henderson glip af
Det er ikke småpenge, som lokker europæiske fodboldstjerner til Saudi Arabien, men nu ser det ud til, at Jordan Henderson ikke får, som han havde forventet.
Jordan Henderson er snart fortid i Saudi Arabien.
Englænderen blev ikke tilbudt småpenge for at skifte til den saudiarabiske klub Al-Ettifaq.
Angiveligt skulle den tidligere Liverpool-anfører have indgået en aftale med sin snart tidligere arbejdsgiver, som ville sende 350.000 pund lige ind på kontoen ugentligt.
Ifølge det engelske medie Telegraph, så risikerer den tidligere Liverpool-anfører nu at gå glip af en pæn sum penge, hvis han vender tilbage til Europa efter bare fem måneder i Saudi Arabien.
Henderson har efter sigende udskudt sine lønmodtagninger.
Grunden er angiveligt, at man i henhold til britisk lov betragtes som bosat af skattemæssige grunde, hvis man tilbringer mere end 90 dage i landet.
Det forstås, at Henderson har fået rådgivning om, at han op til udgangen af sidste år, ikke måtte have tilbragt mere end 21 dage i Storbritannien, hvis han ønskede at blive betragtet som ikke-bosat af skattemæssige årsager.
Derfor valgte Henderson efter sigende, at udskyde sine lødmodtagninger, så han frit kunne rejse hjem til England, uden at få et kæmpe skattesmæk.
Nu forlyder det sig, at den engelske landsholdsspiller risikerer aldrig at modtage en rød reje for hans tjeneste i Al-Ettifaq trøjen, ifølge Telegraph, imens et skifte til hollandske Ajax nærmer sig.
Samlet set vil det være i omegnen af 60 millioner danske kroner, som Henderson vil gå glip af, hvis han aldrig skulle se nogen af de penge, som Al-Ettifaq har lovet ham.
Medie: Henderson får grønt lys til exit – forhandler med storklub Ajax bekræfter: Vi er i forhandlinger med Jordan Henderson Medie: Henderson er desperat for et skifte hjem til Premier League – også selvom prisen er høj