Serie A

Isaksen om sine fem måneder i Lazio: Gået fra dreng til mand

Gustav Isaksen pryder for første gang i sin tid i Lazio klubbens kampprogram frem mod kampen mod Lecce søndag. Her fortæller han blandt andet om sin udvikling i sine første fem måneder i den italienske hovedstad.

Gustav Isaksen er gået fra at være en dreng til en mand i sin tid i Lazio.
Foto: SS Lazio

Gustav Isaksen ligner en mand, der begynder at finde sine ben i Italien.

Netop det, altså en mand, er den 22-årige danske blevet under sit ophold i den italienske hovedstad.

Her er det indtil videre blevet til i alt 19 kampe og et enkelt mål for kantspilleren fra Salling, men selvom han hverken vinder topscorerpriser eller endnu kan betragtes som fast mand, så har snart seks måneder under cheftræner Maurizio Sarri allerede lært ham en masse.

– Jeg føler, at jeg er mere erfaren. Hver dag er jeg så heldig at arbejde med en fantastisk træner og fantastiske spillere. Jeg har allerede lært meget. Jeg var en dreng, og nu føler jeg mig som en mand. Meget har ændret sig de seneste fem måneder, og jeg er sikker på, at de næste bliver endnu bedre, lyder det fra Isaksen i Lazios kampprogram.

Isaksen og Lazio møder søndag Lecce hjemme på Olimpico i Rom, og her har både Lazio og Isaksen revanche til gode.

Lazio gør det onde ved Roma – sender rivalen ud i pokalmørket med mål og røde kort

Det var netop Lecce, som Isaksen debuterede mod i Lazio-trikoten en sensommerdag i august, hvor klubben fra den italienske støvlehæl med scoringer i det 85. og det 87. minut ødelagde det, der ellers lignede en glimrende dansk debut.

– Det bliver ikke en let kamp, og vi skal også vinde for at revanchere nederlaget i første kamp: Når du giver disse hold en finger, tager de hele armen.

Medie: Isaksen har overhalet konkurrent i Lazio

– Når de fornemmer vanskeligheder, giver de sig endnu mere. Vi bliver nødt til at dominere og kontrollere kampen fra start og i alle aspekter. Vi respekterer dem, men vi vil også gerne bevise, at vi er bedre end dem [..] Vi har brug for en sejr til stillingen, lyder det fra Isaksen.

Lazio er forud for søndagens kamp nummer otte i Serie A, men en sejr kan potentielt sende Rom-klubben helt op på en fjerdeplads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P