
Ajax bekræfter: Vi er i forhandlinger med Jordan Henderson
Jordan Henderson bliver i disse dage rygtet væk fra Saudi-Arabien. Nu bekræfter Ajax, at de er i forhandlinger med englænderen.

Jordan Henderson vil væk fra Saudi-Arabien.
Englænderen skiftede sidste sommer til Al-Ettifaq, da Saudi-klubben tilbød ham en gigant-kontrakt.
Men Henderson er ikke faldet til i Mellemøsten, og nu bekræfter Ajax, at de er i forhandlinger med den tidligere Liverpool-anfører.
ESPN har spurgt Ajax-træner John van’t Schip om muligheden for en transfer, hvortil træneren var ganske ærlig.
– Der er seriøse forhandlinger i gang med Henderson. Han har stadig nogle ting, han skal have styr på i Saudi-Arabien. Det ville være et godt match. Vi kan rigtig godt bruge en spiller som ham.
Angiveligt er det nogle forhold omkring en skatteaftale, der indgår i Englænderens nuværende kontrakt, som Henderson skal finde en løsning på med Saudi-klubben.
Henderson er lige nu under kontrakt til 2026 i Al-Ettifaq

Ajax spillede sig søndag op på femtepladsen i æresdivisionen, og klubben har haft en rigtig dårlig sæson indtil videre. Derfor giver det god mening, hvis de går ud og forstærker sig i transfervinduet.