International Fodbold

Medie: Solskjær til samtale om svensk landstrænerjob – også dansk legende nævnes

Det svenske fodboldforbund leder med lys og lygte efter sin kommende landstræner, og forbundet har blandt andet haft samtaler med Ole Gunnar Solskjær, skriver svensk medie. Også dansk landsholdslegende nævnes.

Ole Gunnar Solskjær smiler
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det svenske fodboldforbund har været særdeles aktive i forsøget på at besætte det ledige landstrænersædet.

Mange skandinaviske navne har været kædet sammen med landstrænerposten, senest den tidligere FCK’er Olof Mellberg.

Forhandlingerne er tilsyneladende brudt sammen, og derfor står fodboldforbundet stadig uden en landstræner til det hårdtprøvede svenske landshold. Det kunne dog have set anderledes ud.

Det svenske fodboldmedie Fotbolskanalen skriver fredag, at Sveriges fodboldforbund har haft samtaler med den norske legende og tidligere Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær.

Den tidligere United-angriber var ifølge avisen til samtale med forbundet i december, og Solskjær skulle have udvist interesse i landstrænerstillingen.

Forbundet valgte dog at gå efter en landstrænerkonstellation bestående af Olof Mellberg og Tony Gustavsson, som er landstræner for Australiens kvinder.

Det er dog ikke gået, som håbet for forbundet. Gustavssons kontrakt med Australien udløber først efter sommerens OL, og Mellberg kunne ifølge Fotbolskanalen ikke nå til enighed med forbundet.

Mediet skriver også, at forbundet har haft kontakt med danske Jon Dahl Tomasson, men det vides ikke, om den danske Blackburn-manager har været til samtale med forbundet.

Overfusede dommer: Bøde og karantæne til Jon Dahl Tomasson

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P