Premier League

Howe afviser Solanke-rygter: Frustrerende historie og ren fantasi

Newcastle er flere gange på rygtebasis blevet sat i forbindelse med brandvarme Dominic Solanke fra Bournemouth. Men det er udelukkende rygter, slår Eddie Howe nu fast.

Eddie Howe afviser pure de rygter, der sender Dominic Solanke til Newcastle
Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det ville ellers være noget af et scoop for Newcastle.

Adskillige gange er Bournemouths topscorer Dominic Solanke blevet rygtet til de meget ambitiøse nordenglændere fra Newcastle, som lige nu er i noget af en resultatmæssig krise.

Men selvom det ville være helt optimalt for Eddie Howe og Newcastle at få en suveræn målscorer ind i truppen, er der ikke noget om snakken. Slet ikke faktisk.

Eddie Howe afviser nemlig rygterne som ren fantasi.

– Det er en frustrerende historie for mig.

– Jeg elsker Solanke, jeg signede ham for Bournemouth og vurderer ham meget højt. Men vi har ikke budt på ham, og vi har ikke mulighed for at hente en spiller på det niveau, siger Eddie Howe forud for weekendens runde i Premier League.

Newcastle præsenterede torsdag et underskud på 635 millioner kroner, hvilket svarer til, at klubben gennemsnitligt har tabt 1,7 millioner kroner om dagen i 2023.

Newcastle præsenterer gigantisk underskud – ‘vellykket’ udtaler CEO

Newcastle skal forsøge at komme tilbage på vindersporet, når de lørdag aften tager imod storholdet fra Manchester City. Den kamp spilles klokken 18.30 på St. James Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P