Medie: Storklubber jagter Ibrahimovic
Det unge talent, med det fængende efternavn, rygtes nu til flere store klubber i Europa - heriblandt en Champions League-deltager.
Hvis der er et efternavn, der kan være med at give en ung spiller mere opmærksomhed end de fleste andre, så er Ibrahimovic et godt bud på et sådant.
I hvert fald bliver det 18-årige, tyske angrebstalent Arijon Ibrahimovic, der er udlejet til italienske Frosinone fra den tyske storklub Bayern München, nu rygtet til adskillelige klubber i Europa – heriblandt en klub, som hans navnebror, Zlatan Ibrahimovic, opnåede stor succes i.
Den italienske storklub, AC Milan, er, ifølge det tyske medie Kicker, blandt bejlerene til den unge tysker. Men ifølge mediet er det ikke kun Milano-klubben, der gerne vil have fingrene i den unge tysker med det fængende navn.
Portugisiske Sporting Lissabon, der har danske Morten Hjulmand i truppen, og tyske Eintracht Frankfurt ser eftersigende også på tyskeren, der i skrivende stund står noteret for to mål i 11 kampe for Frosinone indeværende sæson.
Ibrahimovic’ kontrakt med de tyske rekordmestre gælder indtil 2025, og det er ifølge Kicker ikke sikkert, at München-klubben vil sælge den unge angriber. De ser måske hellere, at han bliver lejet ud, så han kan få noget erfaring og komme endnu bedre “hjem.”
Ibrahimovic har fået en enkelt kamp for førsteholdet i Bayern München, men det er blevet til 63 kampe for diverse ungdomshold i Bayern. Derudover er det blevet til en enkelt U19-landskamp for Tyskland.