3F Superligaen

Dyhr skifter til MLS: Han ønsker kontinuerlig spilletid

Han har været oppe mod FC Midtjyllands mest stabile spiller i efteråret, og nu søger Nikolas Dyhr videre.

Nikolas Dyhr ønsker kontinuerlig spilletid og er derfor skiftet til St. Louis City i USA.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kampen om spilletid på venstreback har været hård i FC Midtjylland indtil videre i sæsonen.

Det er dog en kamp, som Paulinho nu ser ud til endegyldigt at have vundet. I hvert fald forsvinder brasilianerens mest markante udfordrer nu til den amerikanske MLS, hvor Nikolas Dyhr har skrevet kontrakt med MLS-klubben St. Louis City.

Derfor giver skiftet også mening for FC Midtjylland såvel som for Dyhr selv.

– Nikolas er en talentfuld ung spiller, som tidligt gjorde sig gældende i Superligaen. Han er i en hård konkurrencesituation og ønsker kontinuerlig spilletid for at fortsætte sin udvikling, og skiftet til MLS giver god mening for alle parter, fortæller sportschef Svend Graversen og uddyber:

– Vi har sat rigtig stor pris på Nikolas’ utrættelige indsats i klubben, og det har været en fornøjelse at følge hans udvikling fra akademiet og til nu at have flere end 100 kampe for førsteholdet. Vi ser frem til at følge ham i USA og ønsker ham al mulig held og lykke i hans karriere.

Officielt: FC Midtjylland sælger back til MLS-klub

Med skiftet bliver Nikolas Dyhr FC Midtjyllands tredje salg til den amerikanske MLS på under et år, efter Evander sidst i januar sidste år og Erik Sviatchenko i marts sidste år skiftede til henholdsvis Portland Timbers og Houston Dynamo.

I USA er der høje forventninger til den unge dansker, der kan se frem til at få en nøglerolle på holdet fra Missouri.

– Vi er glade for at kunne tilføje Nikolas til vores bagkæde. Som bare 22-årig har han vundet titler på både ungdoms- og senior-niveau i Danmark, og han har fået værdifuld erfaring i Europa og Champions League-turneringerne.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Hans evne til at bemande venstresiden af banen på den defensive tredjedel samt på den sidste tredjedel blive nøglen i vores spillestil, lyder det fra St. Louis Citys sportsdirektør Lutz Pfannenstiel.

I januar og februar venter der St. Louis City i alt fem træningskampe mod en række andre MLS-klubber, inden holdet tager hul på den nye sæsons betydende kampe med et møde mod Erik Svitachenko og Houston Dynamo i den nordamerikanske Champions League den 21. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P