Serie A

To danskere mødes i Serie A: Isaksen henviser profil til bænken

Søndag eftermiddag venter to kampe i den italienske Serie A, og et af opgørene er med dansk islæt på kanten.

Gustav Isaksen har overhalet Felipe Anderson i Lazio.
Foto: Fabrizio Corradetti/AP/Ritzau Scanpix

Blot to gange er Gustav Isaksen startet inde i Serie A i denne sæson.

Søndag kan han dog sætte endnu en streg ud for totalen, for den 22-årige venstrebensspiller starter nemlig inde på kanten for Lazio.

Isaksen både scorede og assisterede i seneste kamp, og Maurizio Sarri foretrækker altså Isaksen foran blandt andre brasilianske Felipe Anderson, som har været rygtet til Juventus.

Og Isaksen er ikke den eneste dansker på banen.

Også den tidligere AGF-midterforsvarer Thomas Kristensen starter inde i det italienske opgør. Siden august har danskeren tørnet ud for Udinese.

Udinese stiller op i en 3-5-2 formation, og her udgør den 21-årige østjyde det ene ben af den italienske forsvarstaburet. Det er Kristensens fjerde starter i træk for Udinese og hans ottende i Serie A.

Kampen mellem Kristensens Udinese og Isaksens Lazio fløjtes op klokken 15 og kan følges på TV2 Play.

Få overblik over søndagens kampe i tv her.

Medie: Isaksen har overhalet konkurrent i Lazio

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P