Ingen Toney eller Solanke til Arteta: Ikke realistisk i øjeblikket
Rygterne svirrer omkring en ny angriber til Arsenal, som i søndagens kamp mod Liverpool blandt andet måtte undvære Gabriel Jesus grundet en skade. Men det er ikke realistisk med en stor angribersigning, udtaler Arteta.
Arsenal må se langt efter Dominic Solanke eller Ivan Toney denne januar.
Sådan er udmeldingen fra Arsenals manager, Mikel Arteta, søndag, hvor den 41-årige spanier blev spurgt ind til de mange angriberrygter.
Arsenal tabte søndag aften til Liverpool i FA Cuppen, efter at have misbrugt den ene chance efter den anden. The Gunners savner en skarpretter, men klubbens fans må kigge langt efter en ny signing.
Sådan lyder det fra manager Arteta søndag efter nederlaget til Liverpool.
– På nuværende tidspunkt ser det ikke realistisk ud, udtaler Arteta ifølge engelske Sky Sports.
– Min opgave er at forbedre vores spillere og opnå bedre resultater med de spillere, vi har.
Forbløffet Arteta: Bedre end det bedste hold i EuropaArsenals nederlag til Liverpool var London-klubbens fjerde i syv kampe på tværs af alle turneringer, og efter søndagens kamp blev Arteta spurgt, om han forventer aktivitet fra Arsenal på januars transfervindue.
– Én ting er, hvad vi har brug for, og en anden ting er, hvilke muligheder, vi har. Det, vi skal gøre nu, er at stå bag vores spillere, give dem noget kærlighed, træne dem og sikre os, at de visualiserer noget, som er meget anderledes end det, der sker lige nu.
Så selv om fansene håber på forstærkning i januar, så er opfordringen klar fra Arteta: Støt holdet.
– Det, jeg beder til fra supporterne, er, at de står bag holdet. Støt holdet, de er virkelig gode. De fortjener opbakningen med den attitude, de har vist, slutter manageren.
Arsenals næste kamp er den 20. januar, hvor Crystal Palace venter.
Klopp ovenpå FA Cup-sejr over Arsenal: Det kunne ikke blive sværere