Forbløffet Arteta: Bedre end det bedste hold i Europa
Arsenal brændte den ene store chance efter den anden, da Liverpool eliminerede London-holdet søndag aften. Arsenals manager var forbløffet over de mange spildte chancer efter kampen.
Arsenal brændte store chancer i hobetal søndag aften mod Liverpool.
Artetas mandskab var fyr og flamme i første halvleg og udspillede gæsterne, men ind kom bolden aldrig.
Hjemmeholdet havde ellers flere lovende angreb, men Martin Ødegaards afslutning på tværribben var det tætteste, Arsenal kom. Operationen lykkedes for The Gunners, men FA Cup-håbet døde.
Mikel Arteta var da også både tilfreds, skuffet og forbløffet efter kampen.
– Præstationen var der, og antallet af chancer var også til stede. Vi skal bare vinde kampen, men vi tabte den, og vi udnytter ikke vores muligheder. For at vinde kampe er vi nødt til at udnytte dem, udtaler Arteta til BBC Sport efter kampen.
Liverpool blev Arsenals overmænd i FA Cuppen søndag, men i Premier League kæmper de to mandskaber også med helt fremme. Her ligger Liverpool nummer ét, og derfor var Arteta også forbløffet over sit mandskab.
Mål og Highlights: Liverpool besejrer uskarpe Arsenal i chanceorgie– Når du er bedre end det bedste hold i Europa og genererer så mange chancer…Jeg har ikke set et hold gøre det mod dem, som vi har gjort.
– Når mit hold spiller med den selvtillid, hvad kan jeg så gøre? Jeg står stadig 100 procent bag dem. Sådan er det bare, og vi skal fortsætte med at spille på samme måde og være mere effektive, slutter den 41-årige spanier.
Arsenals næste kamp er den 20. januar mod Crystal Palace i Premier League.