NordicBet Ligaen

FC Helsingør opruster yderligere i jagten på overlevelse

Nedrykningstruede FC Helsingør har fredag hentet endnu en spiller svensk fodbold.

FC Helsingør henter svenske Erik Andersson.
Foto: FC Helsingør

Det er en midtbanegeneral, der fredag er blevet hentet over Øresund.

Sådan er meldingen i hvert fald fra NordicBet Liga-klubben FC Helsingør, der fredag har skrevet kontrakt med svenske Erik Andersson.

26-årige Andersson kommer til Helsingør fra svenske GIF Sundsvall i den næstbedste række, og han skal øge konkurrencen på nordsjællændernes midtbane.

– Vi har brug for konkurrence på pladserne, og her vil Erik helt sikkert hjælpe os med at forbedre holdet. Han er god på standardsituationer, dygtig med bolden, og så har han overblikket til at kunne gøre sine medspillere gode. Derudover har han længe spillet på et højt niveau i Sverige, så han kommer til at styrke truppen fra start, lyder det fra cheftræner Àlvaro Santos.

Erk Andersson har i FC Helsingør skrevet under på en kontrakt, der løber til og med 2025-26-sæsonen.

Helsingør lejer finsk landsholdsspiller hos Henrik Jensen

Andersson har flere sydsvenske klubber på sit cv, og han har blandt andet kampe for Landskrona BoIS, Trelleborgs FF og senest GIF Sundsvall.

Derudover har han spillet en enkelt kamp for Malmö FF, ligesom det er blevet til utallige kampe på forskellige af de nuværende svenske mestres ungdomshold.

FC Helsingør lejede tidligere fredag finske Saku Ylätupa hos Henrik Jensen og svenske Kalmar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P