Premier League

Bekræftet: Luton forlænger med tidligere engelsk landsholdsspiller

Efter bare tre måneder i klubben har Luton Town forlænget kontrakten med en af sine store navne. Det meddeler den engelske klub onsdag.

Fronten af stadionet hos Luton Town
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre måneder tog det for Andros Townshend at bevise sit værd i Luton Town.

Det står klart onsdag, hvor klubben har annonceret, at den 32-årige engelske offensivspiller har skrevet under på en ny lang kontrakt.

Townshend kom til oprykkerklubben i oktober, efter at have været kontraktløs siden sommer. Townshend har siden skiftet optrådt 11 gange for klubben, og i Luton er man begejstret for forlængelsen.

– Det er et fantastisk signing for os. Andros er kommet ind i gruppen med oprigtig ydmyghed og professionalisme. Han har vist hele gruppen, hvad det vil sige at være elite og en topprofessionel, udtaler manager Rob Edwards.

– Jeg synes også, det siger meget om ambitionsniveauet i denne fodboldklub, at vi henter folk som Andros med hans niveau og kvalitet, så det er en stor, stor tilgang for os.

Også hovedpersonen selv er glad for den nye kontrakt.

– Selvfølgelig er jeg henrykt. For tre måneder siden troede jeg, at min karriere var slut. Så fra at have tigget og bedt om prøvetræninger verden over til nu at få tilbudt en længere kontrakt, er en drøm, der går i opfyldelse, udtaler Andros Townshend.

– Det er en helt særlig fodboldklub. Jeg tror virkelig, at vi kan opnå noget særligt denne sæson. Vi er kun halvvejs, vi har seks måneder – 19 kampe – til at opnå det utænkelige, slutter Lutons nummer 30.

Townshend er noteret for 275 kampe i Premier League for forskellige hold. Han har tidligere tørnet ud for blandt andre QPR, Newcastle, Everton, Crystal Palace og Tottenham.

Townshend har spillet 13 kampe på den engelske landshold fra 2013 til 2016.

Mål og Highlights: Chelsea rider stormen af mod Luton efter massivt pres

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P