Premier League

Medie: United sender flop til Bundesligaen i januar

Ifølge Fabrizio Romano sender Manchester United en hollandsk midtbanespiller til Bundesliga på lån til januar.

Donny van de Beek skal angiveligt til Bundesligaen på leje til januar.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det tegnede ellers godt i sommers.

Her spillede Manchester United en venskabskamp mod Lyon, hvor Donny van de Beek scorede et vidunderligt mål.

Men siden da er det ikke blevet til meget spilletid for den hollandske midtbanespiller, og sådan har det set ud, siden han kom til klubben fra Ajax i 2020.

Donny van de Beek har nemlig været på banen 62 gange for United siden da, mens han også har tilbragt en sæson på leje i Everton.

Og nu skal han på endnu et lejeophold.

Denne gang skal van de Beek en tur til den tyske Bundesliga, hvor han fra januar skal tørne ud for Eintracht Frankfurt. Det melder den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano på X.

Eksklusiv Premier League-målklub får nyt medlem

I lejekontrakten følger angiveligt også en købsklausul, der ligger på 82 millioner kroner plus yderligere 30 millioner i såkaldte ‘add-ons’.

Manchester United købte i sin tid den nu 26-årige hollænder for omkring 290 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P