International Fodbold

Guardiola inden Fluminense: Har aldrig mødt et hold som dem

Pep Guardiola og Manchester City spiller fredag finale i VM for Klubhold mod Fluminense, og Citys manager har store forventninger til mødet med det brasilianske storhold.

Guardiola sidder med en fremstrakt hånd
Foto: Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er en første gang for alting, også for Pep Guardiolas Manchester City.

Fredag står City overfor brasilianske Fluminense, og der venter en helt anderledes oplevelse for stjerne på det engelske storhold.

Det fortæller Pep Guardiola på pressemødet forud for fredagens finale i VM for Klubhold. Den spanske manager har store roser til modstanderne, som leder managerens tanker tilbage til ‘de gode gamle dage.’

– Den måde, de (Fluminense, red.) spiller på, har vi aldrig før stået over for, aldrig, starter manageren på torsdagens pressemøde ifølge The Independent.

– De spiller på en typisk brasiliansk stil fra 1970’erne, 1980’erne, starten af 1990’erne, indtil 1994, da de vandt verdensmesterskabet i USA.

Pep Guardiola er fuld af lovprisninger for den brasilianske fodboldstil, som han nyder i dag, men også nød som ung dreng.

– Jeg elsker det. Jeg elsker opbygningen. Jeg elsker, hvordan de kombinerer med hinanden, og den respekt de hele tiden har for bolden.

– Da jeg var en lille dreng, ikke engang en teenager, hørte jeg min far tale om den måde, Brasilien havde succes med alle tidligere generationer. Jeg så det i mange, mange år, slutter Guardiola.

Kampen mellem Manchester City og Fluminense spilles fredag aften klokken 19.

Mål og Highlights: City videre til VM-finalen efter sejr over Scholz og Urawa

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P