Sær regel: Haaland, De Bruyne og Doku misser VM-finalen

Manchester City spillede sig tirsdag aften i finalen ved VM for klubhold, men klubben må undvære sine to største profiler i finalen.

Erling Haaland og Kevin de Bruyne må ikke spille finalen ved VM for klubhold.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Kevin de Bruyne trænede en smule overraskende med mandag, og Pep Guardiola har hele tiden nedtonet Erling Haalands skade.

Ingen af de to Manchester City-stjerner kom dog i spil i tirsdagens semifinalesejr ved VM for klubhold over japanske Urawa Red Diamonds, og det kan vise sig at være et problem.

Hverken De Bruyne, Haaland eller Jeremy Doku var en del af Citys 23 mand store trup, og ifølge Manchester Evening News blev alle tre fjernet fra den officielle trup kort før kampen.

Ind kom i stedet tre unge spillere i skikkelse af Max Alleyne, Mahamadou Susoho and Micah Hamilton, og nu kan der vente de tre reserver en rolle i finalen.

Selv hvis Erling Haaland eller Kevin de Bruyne bliver klar til at spille finalen mod brasilianske Fluminense på fredag, er Pep Guardiola nødt til at udelade dem fra sin trup.

Guardiola vil gøre arbejdet færdigt: Det eneste City mangler

Ifølge Sky Sports siger de nuværende turneringsregler ved Klub-VM nemlig, at de 23 spillere, en klub har haft i truppen i semifinalen, er de eneste, klubben kan benytte i finalen.

Pep Guardiola nedtonede i sidste uge Erling Haalands skade, men noget tyder på, at Haalands familie i stedet havde ret i deres antagelse af, at angriberens skade var værre end som så. Det kan du læse mere om her:

Guardiola nedtoner Haaland-skade – Familien indikerer noget andet

Finalen ved VM for klubhold mellem brasilianske Fluminense og Champions League-vinderne fra Manchester City spilles fredag klokken 19:00 dansk tid på King Abdullah Sports City i Jeddah i Saudi Arabien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P