3F Superligaen

Rystet Søren Krogh afviser: Ingen grund til at sige tillykke

Rygterne svirrede mandag om, at Søren Krogh og OB havde indgået en aftale om klubbens ledige cheftrænersæde. Tirsdag afviser en lettere rystet Søren Krogh historien.

Søren Krogh med armene over kors i sin sorte jakke med OB logo
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Beskederne tikkede ind på Søren Kroghs mobiltelefon mandag.

Ugen startede nemlig med, at flere medier berettede, at Krogh og OBs fodbolddirektør, Björn Wesström, havde givet håndslag på, at Krogh er ny cheftræner i OB.

Beskederne på Kroghs telefon ønskede ham alle tillykke med den nye cheftrænerstilling, men den 46-årige jyde måtte svare tilbage, at lykønskningerne var sendt forgæves.

Det fortæller Søren Krogh til campo.dk tirsdag.

– Jeg ved ikke, hvad der skete i går (mandag, red.), da det hele løb løbsk, men der er ikke hold i noget af det.

– Jeg er faktisk lidt rystet, ler Søren Krogh.

– Jeg fik 50 beskeder i går, hvor folk skrev ’tillykke’, men jeg måtte bare svare tilbage, at der ikke er noget at ønske tillykke over, for der er ikke skrevet under på noget, fortæller Krogh til campo.dk.

Søren Krogh blev i november forfremmet fra assistent til vikarierende cheftræner i OB for resten af året. Spillerne har været glade for Krogh, og Wesström har til Viaplay udtalt, at Krogh er ‘favorit’ til at blive ny cheftræner.

Samtalerne mellem Krogh og klubben pågår da også endnu, fortæller den vikarierende cheftræner.

– Dialogen er konstruktiv, og jeg kan ikke sætte en finger på noget som helst. Vi snakker, lad mig sige det sådan, men der er ikke skrevet under på noget endnu, slutter Søren Krogh.

Campo.dk erfarer, at der har været bud fra udlandet på den populære cheftræner-vikar, men det ønsker Søren Krogh ikke at kommentere på.

Officielt: Jakob Poulsen fortsætter som cheftræner

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P